|
|
30. september:
Vedr. vejstrækningen mellem Vinding og E 45
SF Byrådsgruppe i Vejle hilser med tilfredshed, at borgmester Leif Skov på et borgermøde i Vinding mandag
aften har meldt klart ud om vejstrækningen mellem Vinding og E 45.
Borgmesterens udtalelser om vejen må tolkes derhen, at han ikke mere finder, at vejstrækningen skal
etableres.
Vi er helt enige i Borgmesterens argumentationer/synspunkter og forventer, at også hans udtalelser om, at
strækningen ikke længere bør indgå i den kommunale planlægning, bliver en realitet, når byrådet fremover
skal behandle kommuneplan og - strategi
Borgerne/borgergrupperne i området, som gennem de seneste 8-12 år har advaret mod projektet i den skønne
Ådal, bør med borgmesterens udtalelser nu have sikkerhed for, at vejføringen udtages af såvel planlægningen
for Trekantområdet og for Vejle Kommune. Borgerne skal nu have sikkerhed for at kommunen har skrinlagt
planerne.
SF er på borgernes vegne meget tilfreds med, at den flotte natur ikke skal ødelægges af en motortrafikvej,
som reelt set ikke løser nogle trafikmæssige problemer.
15 oktober:
Vejdirektoratet har lyttet – men er det nok?
Er Borgmestervejen nu en "død sild"?
For ca. 14 dage siden bragte VAF nyheden om, forligspartierne bag seneste trafikforlig var enig om en udvidelse af E 45, hvilket var en glædelig nyhed for borgerne langs vejen.De kunne nu se hen til en bedre trafikafvikling og mindskning af støjen.
Jeg har nu haft lejlighed til at læse Vejdirektoratets indstilling til Transportministeriet og de foreløbige besvarelser til de støjramte borgere langs vejen.
Ser man generelt på besvarelserne ,ser det ud til, at Vejdirektoratet nogle steder er indstillet på at lytte til borgernes ønske om mere støjdæmpning, andre steder afvises det ud fra økonomiske betragtninger, og enkelte steder synes det, som om Vejdirektoratet ikke vil tage stilling til yderligere støjgener i takt med den stigende trafik efter 2015.
Jeg synes Vejdirektoratet burde have medtaget denne konsekvens.
Borgerne har i skrivende stund ikke fået svar fra Vejdirektoratet.
Såfremt borgerne ikke er tilfredse med svarene, bør de derfor rette henvendelse til medlemmerne af folketingets trafikudvalg, når sagen behandles mere detaljeret.
Det fremgår i øvrigt klart af følgeskrivelsen til Transportministeriet, at Vejdirektoratet ikke kan anbefale, at der påbegyndes anlægsarbejde til en frakørselsrampe til den såkaldte ”Borgmestervej” eller til en mulig tilslutning til Grønlandsvej. Vejdirektoratet har samlet opgjort, at anlægsomkostningerne vil udgøre ca. 90 mio. kr.
Vejdirektoratet skriver ” Det er Vejdirektoratets vurdering, at den statslige interesse i etablering af dette tilslutningsanlæg er meget begrænset, så længe der ikke foreligger en beslutning om etablering af motortrafikvejen Ødsted Ny Højen og E 45 ”.
Denne vejstrækning er end ikke nævnt i de seneste anlægsprojekter fra statens side, så mon ikke vejen mere og mere er en ”død sild”, og at de mange lodsejere kan ånde lettet op. Forhåbentligt får de snart en klar udmelding fra folketingets side.
I øvrigt fremgår det også, at en tilslutning til Grønlandsvej samlet vil forøge trafikken i Vejle med ca. 1.500 biler /døgn, så det giver ingen aflastning.
I den endelige indstilling til Transportministeriet fra Vejdirektoratet ud fra VVM undersøgelsen og den offentlige høring, samt en samlet afvejning af de trafikale, arealmæssige, miljømæssige, anlægstekniske og økonomiske konsekvenser anbefales det, at
” VVM redegørelsens hovedforslag lægges til grund for en beslutning om udbygning af Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord til 6 spor.”
Derudover anbefaler Vejdirektoratet at der tages stilling til en udbygning af serviceanlæggene Skærup Øst og Vest, herunder indretning af kontrolpladser til Politiets kontrol af tunge køretøjer.
For interesserede kan indstillingen til Transportministeriet ses på Vejdirektoratets hjemmeside.
I øvrigt kan jeg oplyse, at to af SFs medlemmer af folketingets trafikudvalg kommer til området 2. november for at høre nærmere om bl.a. de støjmæssige problemer.
SF's Byrådsgruppe i Vejle Kommune
Morten Kristensen
Medlem af Vejle Byråd
Telefon 21 78 76 45
Tilbage til forsiden
|
|

Morten Kristensen
Debat
Alle nyere debat-indlæg
kan læses her...
Nedlæggelse af busforbindelse mellem Vejle og Fredericia
Lukning af busruter
Vær med til at præge
politikken i SF Vejle, ved at
sende dit debatindlæg til:
bo_vejle@hotmail.com
Tilbage til forsiden
|