23. august 2010

SF vil redde velfærden i Vejle kommune!    

Det katalog med spareforslag for over 100 mio. kr., som Vejle kommunes Direktion har lagt frem for byrådet, er uspiseligt for SF´s byrådsgruppe.

  • Alt for mange af forslagene lukker eller udsulter vores folkeskole, børnepasning, ældreomsorg og tilbud til udsatte grupper. Derfor vil SF i de kommende uger arbejde på at lave et budgetforslag med et solidarisk og menneskeligt ansigt, siger SF’s gruppeformand Peter Borup Sørensen.

Det vil SF gøre ved at finde alternative spareforslag. Partiet vil bl.a. have undersøgt hvor meget der er at spare ved at lukke hovedparten af kommunens erhvervs- og turismeaktiviteter, stoppe al jordopkøb og kommunal erhvervs- og boligudstykning, begrænse antallet af prisuddelinger og receptioner, sælge aktierne i Billund Lufthavn, privatisere Vejle Havn, udtræde af samarbejdet i Trekantområdet Danmark, stoppe alle kommunale udlandsrejser – både for embedsmænd og politikere.

  • Og det er ikke kun politikernes udlandsrejser vi mener det er nødvendigt at se på. Vi ser også gerne, at byrådets middage efter byrådsmøderne erstattes af et par stykker smørrebrød og den årlige sommerfest spares væk. Det er ting vi kan spare her og nu i modsætning til Borgmesterens forslag om at skære i antallet af byrådsmedlemmer, der først kan gennemføres efter næste valg om tre et halvt år, siger Peter Borup Sørensen. SF mener i øvrigt der er et demokratisk problem i at begrænse antallet af byrådsmedlemmer i en kommune af Vejles størrelse med over 106.000 indbyggere.

SF´s mål er, at finde omkring 25 mio. kr. i alternative besparelser og øge kommunens indtægter med omkring 75 mio. kr. i 2011.

  • Hvis det lykkes for os behøves vi kun at skulle gennemføre en mindre del af Direktionens spareforslag, siger Peter Borup Sørensen.

En skattestigning skal formentlig bidrage til at øge indtægterne, men hvis det bliver nødvendigt, vil SF love at skatten bliver sænket igen, når der kommer en S-SF-ledet regering. Den plan S og SF har for arbejdet i en ny Regering forventes nemlig at tilføre Vejle Kommune over 150 mio. kr. om året.

Kontaktperson:
Formand for SF's gruppe i Vejle Byråd, Peter Borup Sørensen.
Tlf. 61 68 36 94. Mail: pebso@vejle.dk


Tilbage til forsiden









Peter Borup Sørensen

Peter Borup Sørensen





Debat

Alle nyere debat-indlæg kan læses her...


Vær med til at præge
politikken i SF Vejle, ved at
sende dit debatindlæg til:
sfvejle@gmail.com


Tilbage til forsiden