|
19. september 2011
De værste besparelser er fjernet
PRESSEMEDDELELSE
Et vendepunkt hvor de værste besparelser er fjernet og der er håb om flere penge til velfærd
Vejle Kommunes ældrepleje skal være en attraktiv arbejdsplads og omsorgen for de svageste ældre er fortsat i fokus. Det er nogle af de ting det lykkedes SF, at få med i det indgåede budgetforlig.
- Jeg er rigtig glad for, at der i forligskredsen også har været opbakning til helt at fjerne spareforslagene på det sociale område. Med tilbageførsel af 11 mio. kr. har Voksenudvalget i hvert fald fået mulighed for det, men har også mulighed for at prioritere nye indsatser, siger SF's gruppeformand Peter Borup Sørensen.
SF glæder sig også over, at der bliver mulighed for lidt flere undervisningstimer i folkeskolen og at antallet af fleksjobstillinger bibeholdes, ligesom budgetforliget også indeholder et par spændende initiativer på miljø- og klimaområdet. På både voksen- og ældreområdet bliver der med en velfærdsteknologisk pulje også bedre mulighed for, at afprøve nye hjælpemidler og teknologi i plejen.
Regeringsforhandlingerne er endnu i gang, så det er fortsat uklart hvor mange penge der vil blive sendt ud til kommunerne til øget velfærd og renoveringer af bl.a. folkeskoler.
- Når der er klarhed om hvornår pengene kommer, har vi aftalt at genåbne budgettet, så pengene kan blive anvendt til det formål Regeringen melder ud, siger Peter Borup Sørensen, som har tillid til at den kommunale velfærd vil få et løft de kommende år.
Med budgetforliget og forventningerne til Regeringens kommende udspil mener SF's gruppeformand, at der er tale om et vendepunkt efter flere år med voldsomme besparelser på den kommunale velfærd og nedlæggelse af flere hundrede stillinger.
For yderligere:
Peter Borup Sørensen, SF
pebso@vejle.dk
Tlf.: 61 68 36 94
Tilbage til forsiden
|
|

Peter Borup Sørensen
Debat
Alle nyere debat-indlæg kan læses her...
Vær med til at præge
politikken i SF Vejle, ved at
sende dit debatindlæg til:
sfvejle@gmail.com
Tilbage til forsiden
|