SF skal have ny gruppeformand og spidskandidat
PRESSEMEDDELELSE 10. oktober 2011
Lone Myrhøj bliver ny gruppeformand for SF
SF's byrådsgruppe i Vejle Byråd blev på et gruppemøde søndag efter en god drøftelse enige om, at Lone Myrhøj skal efterfølge Peter Borup Sørensen som gruppens formand og politiske ordfører.
Peter Borup Sørensen meddelte for en uge siden, at han ønskede at trække sig som gruppeformand på grund af arbejdspres og desuden overlade sin post i Økonomiudvalget til den nye gruppeformand.
- Jeg er rigtig glad for, at gruppen har peget på mig og jeg glæder mig også til arbejdet i det vigtige Økonomiudvalg, siger Lone Myrhøj som vil beholde sine poster i Voksenudvalget og Kultur- og Borgerserviceudvalget.
Lone Myrhøj blev valgt til byrådet ved valget i 2009. Med sine 30 år er der tale om et generationsskifte.
Skiftet skal dog afvente byrådets formelle godkendelse og Lone Myrhøj forventer at kunne overtage de nye poster fra årsskiftet.
Om Lone Myrhøj også bliver partiets nye spidskandidat til kommunalvalget om to år forventes først afgjort på et opstillingsmøde et års tid før kommunalvalget.
For evt. spørgsmål:
Kommende gruppeformand Lone Myrhøj, tlf. 23 30 81 80
Afgående gruppeformand Peter Borup Sørensen, tlf. 61 68 36 94
|
|

Lone Myrhøj
Debat
Alle nyere debat-indlæg kan læses her...
Vær med til at præge
politikken i SF Vejle, ved at
sende dit debatindlæg til:
sfvejle@gmail.com
|
|
PRESSEMEDDELELSE 3. oktober 2011
SF's gruppeformand i Vejle Byråd Peter Borup Sørensen har netop orienteret sin gruppe om, at han ønsker at træde et skridt tilbage i sit politiske arbejde. Beslutningen kommer efter længere tids overvejelser.
- Jeg har et rigtig spændende, men også krævende, job som Områdechef i Kræftens Bekæmpelse, der gør det svært for mig at levne mine mange politiske poster tilstrækkelig opmærksomhed, siger Peter Borup Sørensen.
Ud over posten som gruppeformand og politisk ordfører for sit parti, er Peter Borup Sørensen også medlem af Økonomiudvalget, formand for Seniorudvalget, medlem af Kommunekontaktrådet og har plads i et antal bestyrelser, råd og styregrupper.
- Da jeg samtidig har gjort op med mig selv, at jeg ikke ønsker at stå i spidsen for SF ved næste kommunalvalg har jeg valgt, at trække mig som gruppeformand og politisk ordfører fra årsskiftet. Det betyder også, at jeg vil overlade min post i Økonomiudvalget til den nye gruppeformand, siger Peter Borup Sørensen, som forventer at SF-gruppen vil vælge ny gruppeformand senest til november.
Interessen for det kommunalpolitiske arbejde er dog fortsat stor og posten som Seniorudvalgsformand har han bestemt ikke planer om at forlade.
- Ældreområdet er et fantastisk spændende område og der venter mange udfordringer de kommende år, som jeg gerne vil sætte mit præg på. Det vil mit politiske fokus nu være rettet endnu mere imod, siger Peter Borup Sørensen, som også fortæller, at han gerne stiller op som en god nr. 2 eller 3 på SF´s liste ved næste kommunalvalg.
Peter Borup Sørensen afløste i sin tid den tidligere Vejleborgmester Karen Delfs som gruppeformand da hun forlod byrådet i starten af forrige byrådsperiode. Peter Borup Sørensen har som gruppeformand altid søgt kompromiserne i de ofte svære budgetforhandlinger - en tilgang til det politiske arbejde, som også præger hans indsats som udvalgsformand.
For evt. spørgsmål:
Peter Borup Sørensen, SF
tlf. 61 68 36 94
pebso@vejle.dk
Tilbage til forsiden
|
|

Peter Borup Sørensen
Debat
Alle nyere debat-indlæg kan læses her...
Vær med til at præge
politikken i SF Vejle, ved at
sende dit debatindlæg til:
sfvejle@gmail.com
Tilbage til forsiden
|