En NATURlig udvikling

Den ny Vejle Kommune har mange storslåede naturområder. Samtidig er det en kommune med vækst i erhverv, trafik og befolkning. Derfor er det vigtigt at vi er meget opmærksomme på den miljømæssige bæredygtighed.

Samtidig med at vi skal værne om naturen, skal vi også sørge for tilgængelighed til naturoplevelserne. SF vil arbejde for at der sker genopretning og udbygning af stier, sådan som det også meget er blevet ønsket på de afholdte borgermøder. Det handler både om cykelstier, grusstier og trampestier gennem landskabet.

SF ønsker at den kommende kommunalbestyrelse afsætter puljemidler til lokale initiativer såsom stianlæg, naturgenopretning og natur-, kultur- og miljøformidling. Naturskoler, Jernalderbyen ved Vingsted, Økolariet i Vejle skal styrkes, af hensyn til lokalbefolkningen, skoleungdommen og med henblik på den turistmæssige betydning.

Miljøbeskyttelse, naturgenopretning og -formidling kan også skabe nye job. Derfor skal miljøuddannelser tænkes med ind i arbejdet for at skaffe flere uddannelser til kommunen.

Bæredygtighed er også andet end natur, og SF stiller miljøkrav på en lang række andre områder.

Det er vigtigt at få en ensartet miljømæssig indsats i hele kommunen. Indsatsen vil også gøre kommunen kønnere og mere attraktiv at bosætte sig i.


Det vil SF – med naturen

  • Skærpe miljøindsatsen for at sikre renere søer, renere vandløb og en renere Vejle fjord
  • Mere natur og genopretning af naturområder
  • Genopretning og udbygning af stiforbindelser mellem land og by
  • Pulje til lokale initiativer som fx stianlæg, naturgenopretning, samt natur-, miljø- og kulturformidling
  • Miljøuddannelser og grønne job


Det vil SF – med miljøet

  • Kildesortering af genanvendelige affald
  • Sikring af grundvandsarealer
  • Ingen brug af pesticider på kommunal jord
  • Støjreduktion ved større trafikårer
  • Arbejde for udbredelse af miljøvenligt byggeri, herunder samlede boligområder med bl.a. genanvendelse af regnvand
  • Kampagne for at få flere virksomheder, herunder landbrug og dambrug, med i det grønne erhvervsnetværk - Green Network
  • Grøn kommunal indkøbspolitik
  • Kommunalt miljøregnskab


Lars Kromann-Larsen:

Miljøpolitik er langsigtet politik og sårbar i forhold til opfyldelsen af korte nære behov i hverdagen; men vi skal kunne løfte blikket og løse de mange nye opgaver kommunerne får, til gavn for os selv, men sandelig også til gavn for kommende generationer og verden omkring os. Sikre det helt banale og derfor svære: En varieret natur, et behersket ressourceforbrug, ren luft, jord og vand

Byrådsmedlem i Vejle Kommune 2001-05
Formand for Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune
Medlem af Sammenlægningsudvalget i Ny Vejle Kommune 2006
Kommunalbestyrelsesmedlem i Vejle Kommune 2007-09